• 82 82 30 50
  • Vej 4, nr. 5, 3. sal, Frederiksberg
  • Mandag-fredag 8-16, tirsdag 8-18

PRÆVENTION

Der findes en lang række af forskellige præventionsmidler i Danmark. De mest almindelige er piller (p-piller og minipiller) og spiral.

P-piller

P-piller findes med forskellige typer af hormonet gestagen. Man taler om forskellige generationer. Store registerstudier har vist, at risikoen for blodpropper er mindst ved andengenerations p-piller, hvorfor disse altid anbefales som førstevalg. Man taler desuden om enkeltfase- og flerfasepiller. Enkeltfasepiller indeholder alle samme mængde hormon. I flerfasepillerne er indholdet varierende, og pillerne skal derfor tages i en bestemt rækkefølge. Enkeltfasepiller anbefales.

P-piller er effektive til forebyggelse af graviditet, men er fuldstændig afhængig af at anvisningerne overholdes. P-piller er især velegnede i stabile og monogame parforhold, hvor risikoen for smitte med seksuelt overførbare sygdomme er ringe. I andre former for forhold bør der suppleres med kondom.

P-piller kan i sjældne tilfælde give hovedpine, kvalme, brystspænding, pletblødninger, udeblivelse af menstruation, forstyrrelser i appetitregulationen, humørsvingninger og nedsat lystfølelse.

I absolutte tal er risikoen for blodpropper lav og hos de fleste opvejer fordelene risikoen, men der er undtagelser. Risikoen for at få en blodprop er størst:

  • i løbet af det første år, hvor man tager et kombineret hormonelt præventionsmiddel (også hvis man begynder at tage p-piller igen efter en pause på 4 uger eller mere)
  • hvis man er overvægtig (BMI > 30)
  • hvis man er ældre end 35 år
  • hvis en person i ens nærmeste familie har haft en blodprop i en relativ ung alder (f.eks. under 50 år)
  • hvis man har født inden for de sidste par uger

Risikoen er yderligere øget, hvis man har flere risikofaktorer. Hvis man f.eks. er ryger og ældre end 35 år, anbefales det på det kraftigste, at man holder op med at ryge eller anvender et andet præventionsmiddel.

Der er situationer, hvor p-piller ikke må gives. Dette gælder blandt andet ved:

  • Tidligere blodprop
  • Udvalgte blodsygdomme
  • Leversygdom
  • Tidligere eller nuværende migræne med aura
  • Visse sukkersygepatienter
  • Høje værdier af fedtstoffer i blodet
  • Meget højt blodtryk
  • Ved større operation eller en periode med langvarig immobilisering inden for nærmeste fremtid (mindst 4 uger før og 2 uger efter)

Foruden ovenstående kan der være andre tilstande, som til sammen øger risikoen i en grad, at p-piller ikke må bruges.

Hvordan skal p-piller tages?

Dansk Gynækologisk Selskab anbefaler følgende, ligeværdige måder hvorpå p-piller kan tages. Det afhænger af, om man vil bløde og hvor ofte: 

  • 21/7 cyklus
  • 24/4 cyklus
  • kontinuerlig indtagelse indtil gennembrudsblødning og herefter 3 eller 7 dages pause
  • kontinuerlig indtagelse med pause i 3 eller 7 dage med faste intervaller (f.eks. hver 3. måned)

Akutte situationer, der kræver lægehjælp

Stærk smerte eller hævelse i et af benene, som kan være ledsaget af ømhed, varmefølelse eller ændringer i hudfarven til f.eks. bleg, rød eller blå. Det kan i så fald være, at du har fået en blodprop i benet (dyb venetrombose).

Pludselig opstået uforklarlig åndenød eller hurtig vejrtrækning, stærke brystsmerter, som øges ved dyb vejrtrækning, pludselig opstået hoste uden en tydelig årsag (eventuelt medopspyt af blod). Det kan i så fald være, at du har fået en alvorlig komplikation til dyb venetrombose kaldet lungeemboli. Dette sker, hvis blodproppen bevæger sig fra benet til lungen.

Brystsmerter, ofte akutte, men nogle gange blot ubehag, trykken, tunghedsfornemmelse, ubehag i overkroppen, der stråler ud til ryggen, kæben, halsen, armen, samtidig med en følelse af mæthed som ved fordøjelsesbesvær eller kvælning, svedtendens, kvalme, opkastning eller svimmelhed. Det kan i så fald være, at du har fået et hjerteanfald.

Svækkelse eller lammelse i ansigtet, armen eller benet, især på den ene side af kroppen, tale- eller forståelsesproblemer, pludselig opstået forvirring, pludselig opstået synstab ellersløret syn, svær hovedpine/migræne, som er værre end normalt. Det kan i så fald være, at du har fået et slagtilfælde.

Glemt p-pille?

Nedenfor er generelle råd, men læs altid på p-pillernes indlægsseddel.

Glemt én pille: Har du glemt at tage en enkelt pille, er det vigtigt, at du tager den, så snart du opdager det. Også selv om det betyder, at du skal tage to piller på samme dag. Går der mere end 36 timer imellem de to piller, så skal du bruge kondom sammen med p-pillerne i syv dage.

Glemt mere end én pille: Har du glemt mere end én pille, skal du fortsætte med p-pillerne, bruge kondom i de efterfølgende syv dage og springe næste planlagte pause over.

Relevante links om p-piller:
SEX OG SAMFUND
PATIENTHÅNDBOGEN

Spiral

Spiral lægges ind i livmoderhulen. Graviditet forebygges ved, at spiralen forstyrrer sædcellernes bevægelighed og forhindrer et eventuelt befrugtet æg i at sætte sig fast i livmodervæggen.

Der findes to typer, hormon- og kobberspiral. Ulempen ved kobberspiralen er, at den ofte giver kraftigere menstruationsblødninger og i nogle tilfælde flere menstruationssmerter. Hvis man bruger hormonspiral, bliver blødningen i de fleste tilfælde mindre end normalt. Blødningen kan også helt udeblive i lange perioder. Hormonspiral er sandsynligvis det mest sikre præventionsmiddel og anbefales af samme grund.

Blandt hormonspiraler findes der to typer: Én fortrinsvis til kvinder, der har født (Mirena), og som både kan gives som prævention og mod langvarige og kraftige blødninger. Den anden (Kyleena) er kun beregnet som prævention, men anbefales også til kvinder, der ikke har født. Begge typer kan sidde i maksimalt 5 år. 

Anlæggelse af spiral

Vi anlægger spiral i vores klinik. Ved bestilling af tid til hormonspiral laves samtidig recept. Spiralen medbringes på dagen. Vi anbefaler, at man én time inden oplægning tager 1.000 mg paracetamol (Panodil, Pinex) og 200-400 mg ibuprofen (Ipren, Ibumax) for at mindske menstruationslignende smerter i forbindelse med indgrebet.

Andre typer af prævention

Der findes også andre former for prævention, som man kan anvende. Du skal læse mere om alle typer af prævention her: PATIENTHÅNDBOGEN.

Top