• 82 82 30 50
  • Vej 4, nr. 5, 3. sal, Frederiksberg
  • Mandag-fredag 8-16, tirsdag 8-18

SEXSYGDOMME

Nedenfor findes en gennemgang af følgende sexsygdomme.

  • Klamydia
  • Gonoré
  • Herpes (genital herpes)
  • Kønsvorter (condylomer)
  • Syfilis
  • HIV-AIDS

Ved behov for yderligere information henvises til PATIENTHÅNDBOGEN.

KLAMYDIA

Klamydia er den hyppigste seksuelt overførte sygdom i Danmark. Der er tale om en infektion af urinrør, livmoderhals, svælg og/eller endetarm med bakterien Chlamydia trachomatis.

Op til halvdelen af de mænd og omkring en fjerdedel af de kvinder, der er smittede med klamydia, har ingen symptomer.

Hvis man er under 25 år og hyppigt skifter sexpartner, er det en god idé, at lade sig undersøge for klamydia.

Komplikationer hos kvinder

Ved ingen eller sent igangsat behandling, kan der udvikles betændelse i æggelederne og det kan i værste fald føre til sterilitet (udgør mindre end 5 procent af alle med ubehandlet infektion). Det arvæv, der kan dannes i forbindelse med infektion, kan desuden øge risikoen for graviditet uden for livmoderen.

Klamydiainfektion i forbindelse med fødsel kan føre til øjen- og lungebetændelse hos det nyfødte barn, men infektion under graviditeten giver ikke farlige fosterskader.

Komplikationer hos mænd

Hos mænd kan ubehandlet eller sent behandlet infektion føre til bitestikelbetændelse, som igen – i værste fald – kan føre til sterilitet.

Symptomer på klamydia

En stor del oplever ingen symptomer på klamydiainfektion, men følgende symptomer er mulige:

Kvinder:

  • Udflåd (uklart, gulligt-grønligt udflåd)
  • Smerter ved vandladning
  • Kontaktblødning (blødning ved samleje)
  • Pletblødning
  • Betændelse i æggeledere (salpingitis): ubehag til kraftige mavesmerter, feber, smerter ved samleje

Mænd:

  • Udflåd
  • Smerter ved vandladning
  • Kløe i urinrøret
  • Infektion i bitestikel, oftest ensidig smertefuld hævelse og rødme af pungen
  • Smertefuld infektion af prostata (blærehalskirtlen), irritation analt, smerter ved afføring og evt. afgang af slim

Hvordan stilles diagnosen?

Hos mænd kan diagnosen stilles ved en urinprøve forudsat, at man ikke har været på toilettet i mindst to timer forud for prøvetagningen. Alternativt kan der podes fra urinrøret. Begge undersøgelser er lige pålidelige.

Hos kvinder er en urinprøve ikke tilstrækkelig. I stedet skal der podes fra livmoderhalsen/skeden. Dette kan udføres hos lægen eller udføres som selv-test udleveret hos lægen. Vi anbefaler, at podningen foretages af lægen, hvis der er symptomer.

Klamydia har en inkubationstid (tid fra smitte til sygdom) på 5-21 dage. Hvis du bliver podet indenfor dette tidsrum kan man ikke være helt sikker på, at et negativt prøvesvar betyder fravær af infektion.

Husk at informere seksualpartnere ved positiv prøve.

Behandling

Grundet øget forekomst af resistensudvikling er behandlingen ændret fra tidligere at bestå af én pille én gang til en uges behandling, to gange daglig.

Det anbefales, at man IKKE har ubeskyttet samleje de første to uger efter behandlingen.

Læs mere om klamydia her:
PATIENTHÅNDBOGEN
SEXLINIEN FOR UNGE

GONORÉ

Gonoré er en seksuelt overført sygdom med bakterien Neisseria gonorrhoeae. De fleste infektioner overføres ved samleje enten fra infektionsfokus ano-genitalt (fra området omkring endetarm og kønsdele) eller fra svælget. Der er en overvægt af mænd, som diagnosticeres med gonoré.

Ofte vil infektionen være begrænset til ét område, men den kan vandre og medføre infektion af æggeledere hos kvinder (salpingitis) og betændelse af bitestikel hos mænd (epididymitis). Det hænder også, at sygdommen spreder sig til blodet.

Symptomer på gonoré

Omkring 50 procent af alle smittede blandt kvinder er uden symptomer. Dette tal ligger på omkring 10 procent hos mænd. Hos de, der oplever symptomer, sker dette mellem 2-7 dage efter smitte.

Blandt kvinder vil symptomerne typisk vise sig som betændt udflåd, ubehag i nedre del af maven (betændelse af livmoderhals) og smerter ved samleje kan forekomme. Hos mænd dominerer udflådet fra urinrøret, som ofte vil være i rigelige mængder.

Hvordan stilles diagnosen?

Der anvendes samme metode som for klamydia (se ovenfor). Der undersøges som standard for begge sygdomme ved alle prøver. Ved mistanke om gonorésmitte, som følge af symptomer, bør prøven tages af lægen og involverer hhv. podning fra urinrør og livmoderhals (kvinder).

Behandling

Gonoré behandles med antibiotika på sygehuset. Der ses stigende antibiotikaresistens overfor gonoré. Af samme grund følges der op efter endt behandling.

OBS! Partnere bør altid informeres og undersøges for sygdommen.

Læs mere om gonoré her:
PATIENTHÅNDBOGEN
SEXLINIEN FOR UNGE

GENITAL HERPES

En seksuelt overført sygdom med smertefulde sårdannelser i området omkring kønsdelene. Sygdommen skyldes enten Herpes simplex virus 1 (HSV 1) eller Herpes simplex virus 2 (HSV 2).

Symptomer

Størstedelen af dem, som smittes med herpes har ingen symptomer i forbindelse med den første infektion. Sygdommen overføres hovedsalig seksuelt, omend ikke-seksuel overførsel kan forekomme (HSV 1).

Det første udbrud vil almindeligvis give de kraftigste symptomer. Der kan ses rødme og blæredannelse på kønsdelene, omkring endetarmen, på inderlår og ballerne. Hos kvinden kan der ses spredt sårdannelse med betydelige ledsagende smerter. Urinrøret og slimhinden i blæren kan være påvirket, hvilket kan medføre smerter ved vandladning og undertiden besvær med at komme af med vandet.

Ved det første udbrud ses desuden feber, hovedpine, generel sygdomsfølelse og muskelsmerter hos omkring 40 procent blandt mænd og 70 procent blandt kvinder. Varigheden af udbruddet er ofte 2-4 uger.

Ved gentagne udbrud vil symptomerne ofte være mildere. Der ses sjældent almen sygdomsfølelse, og varigheden er typisk 1-2 uger.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen kan i klassiske tilfælde stilles på symptomerne, men man vil altid pode i forbindelse med første udbrud af sygdommen.

Behandling

Der findes ingen helbredende behandling for herpes. Målet er reduktion af symptomer, forkortning af sygdomsvarigheden, nedsætte risikoen for gentagne udbrud samt nedsætte smitterisikoen.

I forbindelse med udbrud kan man ud fra et klinisk skøn opstarte antiviral tabletbehandling. Som patient skal man holde området rent og tørt for at undgå sekundærinfektion (bakteriel infektion), og man bør vaske hænderne efter at have været i kontakt med sår/blærer for at nedsætte smitterisikoen.

Lokalbehandling med aciclovir-holdige cremer (f.eks. Zovir) bør undgås mhp. at hindre resistensudvikling.

Genital herpes og fødsel

Ved herpesudbrud i fødselskanalen kan der ske smitte fra mor til barn. Hvis det er første gang, man får udbrud, skal man behandles. Hvis der er tale om tilbagevendende udbrud hos en gravid med kendt herpes, anbefales behandling ikke, medmindre udbruddet er alvorligt eller udbruddene kommer hyppigt.

En gravid med førstegangs-udbrud af herpes har stor risiko for at smitte sit barn under fødslen. Ved førstegangsudbrud tæt på fødslen anbefales derfor kejsersnit. En gravid med kendt tilbagevendende herpes har meget lille risiko for at smitte sit barn under fødslen og vil derfor kunne føde normalt.

Læs mere om genital herpes her:
PATIENTHÅNDBOGEN
SEXLINIEN FOR UNGE

KØNSVORTER (CONDYLOMER)

Kønsvorter er små, stilkede, blomkålslignende knopper, som sidder på området omkring de ydre kønsdele eller endetarmen. Hos mænd ses kønsvorter hyppigst på forhuden og skaftet af penis og hos kvinder på de ydre skamlæber. I sjældne tilfælde kan kønsvorter ses på læbe, tunge eller i mundens slimhinde.

Infektion med kønsvorter forekommer hyppigt. Kønsvorter skyldes infektion med et HPV-virus, oftest 6 eller 11. De vira, der udvikler kønsvorter, er ikke de samme, som er skyld i livmoderhalskræft.

Man kan blive smittet med kønsvorter gennem seksuel kontakt mellem slimhinder på kønsorganer, endetarm og i mindre grad i munden eller ved kontakt til huden omkring en slimhinde.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles almindeligvis ved undersøgelse hos egen læge. Ofte kan diagnosen stilles ved synets brug alene, men i enkelte tilfælde kan det være nødvendigt med en vævsprøve.

Behandling

Der findes forskellige lokalbehandlinger med creme eller pensling. I sjældne tilfælde anvendes frysning eller brænding. Behandlingen kan være langvarig. Ubehandlet har condylomer en tendens til at gå væk af sig selv, men det kan tage flere år.

Uanset hvilken behandling man vælger, vil der være stor risiko for, at kønsvorterne kommer igen. Dette skyldes, at områder i nærheden af kønsvorterne ofte samtidigt er smittet med HPV og derfor kan give nye kønsvorter.

Forebyggende behandling

Kondom kan til en vis grad forebygge kønsvorter, men virus smitter ved tæt hud-mod-hud kontakt, og kan derfor også smitte uden for kondomets beskyttelsesområde.

Den vaccine, der indgår i det almindelige børnevaccinationsprogram ved 12-årsalderen, beskytter bl.a. mod HPV 6 og 11, som er de hyppigste årsager til kønsvorter.

Læs mere om kønsvorter her:
SEXLINIEN FOR UNGE

SYFILIS

Syfilis er en seksuelt overført sygdom, som består af flere sygdomsstadier. Syfilis skyldes bakterien Treponema pallidum og den smitter som regel gennem små sår i hud eller slimhinder ved seksuel kontakt. I de tidlige stadier er der kun få symptomer, hvorfor mange smittede ikke ved, at de er syge. Selvom syfilis er en relativt sjælden sygdom (600-700 nye tilfælde om året), og det er de færreste, der har kendskab til den, findes alligevel mellem 10-20 smittede hvert år i forbindelse med den rutinemæssige screening, som tilbydes alle gravide i Danmark. Syfilis hos det ufødte barn kan udvikle sig meget forskelligt. Nogle nyfødte får livstruende sygdom kort tid efter fødslen, mens andre får symptomer senere i livet, hvor der kan være opstået varige skader.

Symptomer

Forløbet af syfilis opdeles i fire stadier, som hver har sine særlige karakteristika.

Stadie 1: Kaldes også primær syfilis. Ved nylig smitte (2-6 uger efter smitte) ses ofte ét uømt sår ved skeden, på forhuden eller på penis, ved endetarmensåbningen, i mund eller svælg. Såret vil være ledsaget af hævede, smertefrie lymfeknuder i lyske og/eller på hals.

Stadie 2: Sekundær og tidlig latent syfilis. I løbet af dette stadie spredes sygdommen via blodet til andre organer. Der kan opleves influenzalignende symptomer og ledsagende udslæt på kroppen. Særligt karakteristisk er udslæt i håndflader og på fodsåler. Der er fortsat hævede lymfeknuder.

Stadie 3: Sen latent syfilis. I dette stadie vil der ikke være nogen oplagte tegn på sygdommen. Denne fase kan vare fra måneder til resten af livet.

Stadie 4: Tertiær syfilis. Ved dette stadium har sygdommen været til stede i mange år. Sygdommen kan have et varierende udtryk. Mest alvorligt i dette stadie er infektion i hjernen (neurosyfilis), som kan forårsage unormal hørelse, nedsat syn, anfald af smerter i arme og ben, psykose og udvikling af demens. I dette stadie ses også problemer med bl.a. hjertet.

Hvordan stilles diagnosen?

Hvis der er forekomst af sår på hud eller slimhinder, er det muligt at sende en prøve herfra til undersøgelse på laboratorium. Man kan også tage en blodprøve og påvise antistoffer mod syfilisbakterien. Blodprøven bliver oftest positiv ca. 2 uger efter, at såret er fremkommet, det vil sige ca. 5 uger efter, man er blevet smittet. Der kan dog gå op til 12 uger fra smitte, førend det med sikkerhed kan ses i blodprøven.

Behandling

Syfilis behandles effektivt med antibiotika og varetages ambulant på sygehus. Infektion med syfilis giver ikke immunitet. Man kan derfor smittes med sygdommen igen.

Læs mere om syfilis her:
PATIENTHÅNDBOGEN

HIV-AIDS

HIV (human immunodeficiency virus) er et virus, der ødelægger immunsystemet. De fleste, som har HIV, har fået det som følge af ubeskyttet sex med en person, som er smittet og er bærer af virussen.

AIDS (acquired immunodeficiency syndrome) er defineret som en infektion med HIV, der har givet så alvorligt påvirket immunfunktion, at det har medført forekomst af såkaldte opportunistiske infektioner eller visse cancertyper.

Smitte med HIV

HIV smitter kun gennem blod, skedesekret, sædvæske, forsperm og modermælk. Disse kropsvæsker indeholder så koncentrerede mængder af HIV-virus, at de kan overføre smitte. HIV skal direkte ind i blodbanen, for at der kan ske overførsel af smitte. Det kan ske ved at:

  • dyrke sex uden kondom
  • dele sprøjte med en HIV-smittet
  • smitten overføres fra mor til barn under fødslen
  • den HIV-smittede mor ammer sit barn

HIV smitter IKKE ved almindelig social kontakt, kys, kram og knus samt ved at dele toilet eller drikke af samme kop, og HIV kan ikke overføres af insekter.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ved en blodprøve. Prøven regnes først for sikker, hvis den tages 4 uger efter smitte/risikosituation.

Behandling

Der findes ingen helbredende behandling, men moderne behandling er så effektiv, at man kan holde infektionen helt i ro og WHO betragter af samme årsag HIV som en kronisk sygdom. HIV-smittede, som er velbehandlede, kan ikke smitte andre ved seksuelt samvær.

Læs mere om HIV-AIDS her:
AIDS-FONDET
HIV-DANMARK
PATIENTHÅNDBOGEN
SEXLINIEN FOR UNGE

Top